Arrangementer

Webmaster: Søren P. Petersen, Sidst opdateret: 15/2-2018

Klik på maleriet for at se det ubeskåret

Arrangementer

Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen

Arrangementer efterår 2017

Forårets program 2018

  • 1. februar 2018: Besøg på Rådhuset
  • 14. februar 2018: Danmarks runesten
  • 8. marts: Det kongelige bord
  • 19. marts: Holtes gamle Posthus
  • 9. april: Nærum Kirke
  • 19. april: Sorgenfri Slot og Frieboeshvile
  • 15. maj: Vandretur langs Vedbæks stenalderfjord
  • 26. maj: Lokalhistorie på cykel
  • 29. maj: Generalforsamlingen

 

Vi har et stort Galleri med fotos..

Fotogalleri

 

Se billederne fra de enkelte afholdte arrangementer under fanen Galleri.

Forårets program 2018

 

Det kongelige bord i 1700-tallet

ved tidl. museumsleder Lisbeth Hein

Torsdag, den 8. marts kl. 19:30 i Søllerød Sognegård

Med eksempler fra bl.a. Christian VI (1730 – 46) og hans dronning Sophie Magdalenes ophold på Hirschholm Slot fortæller Lisbet Hein, hvad de kongelige fik serveret, når de gik til bords. Hun kommer ind på tilberedningen og på råvarerne, der blev hentet fra nær og fjern – i samme måltid kunne der blive serveret jordbær fra Frydenlund og sukker fra Vestindien. Vi skal også høre om bespisningen for de omkring 300 tjenestefolk, hvis mad var en væsentlig del af lønnen. Endelig vil Lisbet Hein berøre den forandring, der skete med serveringen i Struensee-tiden, hvor de kongelige ofte spiste enkle måltider, serveret ganske uformelt i det grønne.

Den danske enevælde 1700-tallet var storhedstiden for den danske enevælde.

Kongemagtens betydning blev understreget i det ydre på mange måder – såvel kongens omgivelser som de ceremonier, der foregik omkring ham, havde til formål at synliggøre kongemagten. Kong Chr. VI fulgte dette princip med stor ihærdighed. Blandt andet gennemførtes adskillige store byggerier, mest markant det nye Christiansborg Slot og sommerslottet Hirschholm.

Hirschholm var ikke blot tænkt som en bekvem ramme om kongens sommerophold - i tidens ånd var slottet først og fremmest opført for at skabe en passende ramme omkring kongen og hans hof.

Kongens taffel

Også kongens officielle måltider – taflerne – tjente en offentlig funktion. Her skulle kongehuset markere sig over for landets overklasse og over for andre landes udsendinge. Derfor skulle kongens taffel signalere værdighed, elegance og overflod.

Samtidig var udvælgelsen af deltagerne til taflet, og ikke mindst placeringen ved taffelbordet, en måde at placere de mennesker, der omgav kongen, i en bestemt rangorden.

Taflet foregik efter helt bestemte og ufravigelige regler, der var nøje nedfældet. Disse regler adskiller sig på afgørende punkter fra nutidens normer.

Først og fremmest anvendtes ved det danske hof i 1700-tallet den såkaldte ”franske servering”, hvis hovedprincip var, at måltidet var delt i et antal serveringer, som regel kaldt anretninger. Hver anretning bestod af mange og varierede retter, der ikke blev budt rundt, men anbragt på bordet samtidigt efter en fast plan.

 

 

Holte Posthus og posthistorien

Ved Johnnie Bloch Jensen og Søren Jessen

Mandag, den 19. marts kl. 17:00-19:00

 

Holte posthus er i dag firmadomicil, og bygningens nye ejer Johnnie Bloch Jensen viser det gerne frem for lokalhistorisk interesserede. Bygningen fra 1916 fremtræder i dag næsten i sin oprindelige form. Men postens lokale historie er meget ældre.

Den vil posthistoriker Søren Jessen (Hundested Lokalhistoriske Forening) fortælle om: fra det tidligste brevsamlingssted på Ny Holte Kro og med Nordbanen det nye brevsamlingssted på stationen, hvor stationsforstander Georg Joachim Jessen (1808-1908) bestyrede en privat postbefordringsvirksomhed.

Holte fik også sine egne ”Land-post”-mærker fra den anden halvdel af det 19. århundrede. I 1919 blev postbudene røde og landpostomdelingen ophørte, og postkasserne blev større for at efterkomme det stigende behov for at meddele sig til hinanden.

Hvordan det siden er gået det danske postvæsen ved vi alle, hvor et ”gammeldags brev” efterhånden er en sjældenhed. NYT undtaget.

Tilmelding pr. mail: Kkri@rudersdal.dk - fra 28. februar

 

 

Besøg i Nærum Kirke

Med sognepræst Bruno Rasmussen og lektor Carsten Erichsen fra Selskabets bestyrelse

Mandag, den 9. april kl. 16:00–17:30

 

Ved besøget i Nærum Kirke holder Bruno Rasmussen og Carsten Erichsen et foredrag om Nærum Kirke, dens historie og dens umiddelbare omgivelser - ligesom der vil blive mulighed for at se nærmere på kirkens interiør og evt. komme op i tårnet.

Først så sent som 1961 opstod Nærum Sogn. Kirken, blev dog indviet i 1932. Det var oprindelig en annekskirke under Vedbæk Sogn. Vedbæk var nemlig siden 1923 udskilt fra Søllerød Sogn, hvilket betød, at Nærums indbyggere måtte gå den lange vej til Vedbæk for at komme i kirke. Via Rundforbi og Trørød var der omkring 4 km’s vej fra Nærum. Den tidligere kirkesti til Søllerød Kirke var dog kun 2½ km. Dette forhold gav næring til ønsket om en selvstændig kirke i Nærum, eller i hvert fald et menighedshus.

Kirken blev en realitet 13. marts 1932 – for godt 86 år siden. Først i 1936 kom tårnet på. Den oprindelige klokke, som var en gave fra Espergærde, hang i en klokkestabel.

Tilmelding pr. mail: Kkri@rudersdal.dk - fra 14. marts

 

 

Landstedskulturen omkring Sorgenfri Slot og Frieboeshvile

med stadsarkivar Mette Henriksen, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Torsdag 19. april, kl. 16:30 -18:00

 

Det er en kort vandretur, der går til Frieboeshvile - Schweitzerhuset - Sorgenfri Slot - Dansebakken - Norske Hus – Prinsessestien - Fuglsang - Frieboes-hvile med grotten, gravmonument og interiør. Ruten er 2-3 km.

På denne vandretur i landstedskulturens fodspor vil deltagerne komme på en tidsrejse tilbage til dengang general Frieboe boede på Frieboeshvile om sommeren omkring 1800.

Her i den landlige idyl kunne Frieboe og hans hustru Gertrud Cathrine danne netværk med ligesindede, når de hver sommer boede her i det gamle landsted fra midten af 1700-tallet. Frieboeshvile ligger stadig i sin oprindelige form på Lyngby Hovedgade lige over Sorgenfri Slots park, se foto nederst på siden.

Frederik Caspar Conrad Frieboe (1767-1846) var officer ved Gardehusarregimentet og havde tætte relationer til kongehuset. Da han i 1795 giftede sig med datteren af den velhavende skibsreder Andreas Bodenhoff, Gertrud Cathrine Bodenhoff, fik de ejendommen Frieboeshvile i bryllupsgave.

Herefter går turen videre til Sorgenfri Slotshave med lysthuset Schweitzerhuset fra ca. 1800 og videre til det smukke Sorgenfri Slot. Gennem tiden har der været tætte bånd mellem Slottet og Frieboeshvile. På den videre tidsrejse kommer vi forbi Dansebakken, hvor der tidligt opstod en forlystelseskultur for borgerskabet, og videre til lysthuset Norske Hus. Et eksempel på den vilde natur i landstedshaverne. Herfra kommer vi forbi nogle mindre landsteder, blandt andet Fuglsang og Jægerhuset. Vi slutter af med at opleve parken omkring Frieboeshvile med nogle af landstedshavernes legende elementer: en grotte og en lille voliere. Det store gravmonument for Frieboe skal vi også lige forbi, og så afrunder vi inde i havesalen i Hovedbygningen.

Mødested: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kongens Lyngby

Tilmelding pr. mail: Kkri@rudersdal.dk - fra 21. marts

 

 

Forårsvandretur i og omkring Vedbæk stenalderfjord

Museumsinspektør Anne Birgitte Gurlev, Vedbækfundene, museumsleder Jon Voss og Søren P. Petersen, HISTTOP, viser vej og fortæller.

Tirsdag den 15. maj kl. 18-21

 

Klimaforandringer i jægerstenalderen til et varmere klima fik vandstanden til at stige. Vægten af isen havde trykket jorden sammen som en svamp, der, befriet fra isens vægt, udvidede sig og fik landet til at stige. Det gør den endnu med ca. 2 cm pr. 100 år. Kapløbet mellem vandstigning og landstigning forandrede kystgrænsen. For ca. 7.500 år siden trængte havvandet ind over det lavtliggende område, som vi i dag kalder Maglemosen, og dannede en fjord, som må have været et ideelt sted for jægerstenalderbefolkningen. For ca. 4.500 år siden lukker fjordmundingen til. Det blev et nor, en sø og efterhånden en mose, Maglemosen.

Der er mere end 40 fundsteder langs med ”kysten” i den gamle fjord. 12 af disse er blevet arkæologisk udgravet. Den vigtigste og skelsættende udgravning fandt sted i 1975 på Bøgebakken, da Vedbæk Skole skulle anlægges, og grave dukkede op. Fundene fik navnet Vedbækfundene og fik deres eget museum ved Gl. Holtegård, som Anne Birgitte Gurlev er leder af, Fundene er fra jægerstenalderen, ca. 7.000 år gamle.

Vores vandretur fører os ned i fjorden, op ad dens brinker og langs fjorden, således at vi får en fornemmelse af fjorden, som den var engang.

Vedbækgravenes fundsted udpeges, og Anne Birgitte Gurlev vil fortælle om jægerfolket fra Vedbæk og fundene på nogle af fundstederne. Vi ser på det område, der er afset til et kommende museum for Vedbækfundene.

Museumsleder Jon Voss vil på stedet fortælle om projektet ”Vedbækfundene tilbage til Vedbæk” og de mange nye muligheder for at formidle historien om Vedbækjægerne. Maglemosen er i dag fredet. Jon Voss vil også fortælle om naturfredning helt generelt, tørvegravning og brugen af vores moser. Vi viser også andre fortidsminder, som vi møder på vores rute.

Mødested: Vedbæk Station (ud mod Vedbæk Stationsvej) kl. 18:00.

NB! I Nyt nr. 1 2018 er mødestedet ved en fejl angivet et andet sted.

NB! Medbring lidt at drikke til en kort pause undervejs. Fodtøj, der kan tåle lidt vand og mudder anbefales.

Turens længde: ca. 8 km

Tilmelding på mail: Kkri@rudersdal.dk - fra 2. maj

 

 

Cykeltur, Holte, Furesøen og Virum

Ved Niels Peter Stilling og Axel Bredsdorff

Lørdag, den 26. maj kl. 10-15

 

Turen starter ved Jægerhuset, for enden af Dronninggårds Allé, og hører her om arkitekt Thorvald Gundestrups fine hus fra 1890erne, der var en del af hele ideen om at omdanne Næsset og til udflugtsmål og hoteldrift. Næste stop bliver så selve ”hotellet”, Næsseslottet, og bygningens og haveanlægget historie tilbage til de Conincks dage vil her blive fortalt.

Vi cykler forbi halvøen Luknam og passerer Kaningåden ind i Lyngby -Taarbæk Kommune. Gennem villakvarteret omkring Parcelvej ned til Frederiksdal, hvor der vil blive fortalt om Carl Wesenberg-Lunds legendariske Furesølaboratorium, hvor studiet af livet i Furesøen blev fundamentet for vore dages ferskvandsøkologiske forståelse.

Næste stop er Hjortholm - i dag et undseeligt voldanlæg, men i fordums tid en svært indtagelig fæstning og bolig for rigets magtfulde mænd.

Vi krydser fæstningskanalen, passerer den gamle badeanstalt og holder frokost ved slusen og kanofarten i Frederiksdal.

Slusens betydning i det gigantiske forsvar af København fra slutningen af 1800-tallet forklares, og spørgsmålet stilles: Var der nok vand i Furesøen til at oversvømme hele Lyngby/Gentofte-egnen?

Vi kører væk fra søen og passerer Frederiksdal Slot, der daterer sig tilbage til 1747 som Chr. VIs gave til sin udenrigsminister J. S. Schulin. Slottet er stadig i Schulinfamiliens eje.

Så kører vi op af Virum bakke til Hummeltoftevej, hvor vi satser på at besøge Nicolai Abildgaards sommerboligs ”Spurveskjul”, men under alle omstændigheder fortælles stedets historie.

Og endelig slutter vi i den gamle ”Virum landsby”, som er let at overse, men som også har sin historie.

Herfra er ”fri leg”, dvs. man kan tage S-toget tilbage til Holte, eller man kan cykle hjem via Grønnevej.

NB! Husk at medbringe frokost, der indtages undervejs.

Turen gennemføres ikke hvis vejret er meget dårligt (så husk at opgive mailadresse ved tilmelding)

Mødested: ved Jægerhuset.

Tilmelding på mail: Kkri@rudersdal.dk - fra 9. maj