Den glemte krig 1912-13

Foredrag ved forfatter og journalist Tommy Heisz

Tirsdag, den 4. feb., kl. 19:00, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stations-vej 36, Birkerød

En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i 1914. Men i Europas SØ-hjørne var krigen i gang længe før det. På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.

Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13. Tommy Heisz er bogaktuel med værket: ”Blod under halvmånen”.

Arrangeres i samarbejde med Rudersdal Biblioteker. Gratis adgang. Tilmelding på rudbib.dk (fra medio januar).

 

 

Lyngby – Nærum – Vedbæk-banen 125 år

- Et foredrag af ”toghistoriker” Niels Jensen

Torsdag den 6. marts kl. 19:30, Per Kirkebysalen, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, Gl. Holte

Denne forsamling af velklædte herrer steg en augustdag i år 1900 af den nyåbnede privatbane fra Lyngby over Nærum til Vedbæk. Den 12 km lange banestrækning var især tænkt til at skulle betjene industrierne i Mølleådalen, og måske også til at bidrage til lidt jordspekulationssalg i Nærum?

Men efter 20 år måtte man sande, at passagerunderlaget og fragtbehovet var for beskedent, og med en rask beslutning skar man den sidste halvdel af linjen af, så strækningen Nærum-Vedbæk blev til den skinneløse sti, ”Grisestien”. Senere flyttede man den anden endestation til Jægersborg Station, og endelig flyttede Nærum station mod SV, da Hørsholmvejen kom bragende ind fra syd hen over banelegemet. Kom og hør den spændende historie om en privatbane, der nægter at overgive sig, og fortsat er meget benyttet.

Niels Jensen er ingeniør, men har over 25 bøger om togdrift på samvittigheden. Så vi er i gode hænder denne aften.

Tilmelding og betaling sker via vores hjemmeside histtop.dk under ”NemTilmeld” fra 15. februar. Offentlig adgang. Pris: 25 kr. Arrangeres i samarbejde med Rudersdal Museer.

 

 

Vores bygningskulturarv er i fare

- Et foredrag af restaureringsarkitekt Søren Vadstrup

Tirsdag den 8. april, kl. 19:30 Per Kirkebysalen, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, Gl. Holte

 Èn af tidens håbløse tendenser er, at huse, der sælges, straks bliver revet ned, for at de ny købere kan opføre ”drømmehuset” i form af to forskudte legoklodser, som ikke på den mindste måde er indpasset i det bykvarter, det står i. Den omsiggribende nedrivning er også ud fra et bæredygtighedsperspektiv helt håbløs, med et klimaaftryk, der ofte er dobbelt så stort som en velgennemtænkt renovering. Vi har inviteret Søren Vadstrup, tidligere leder af Raadvad-centret og forskningslektor, for at han kunne belyse, hvad omkostningerne ved denne praksis er. Vadstrup er kendt fra TV-serien: ”Huse med hemmeligheder”, hvor han minutiøst undersøger huses sjæl og indre kvaliteter.

Offentlig adgang og gratis entré.

Foto: På 12 timer forsvandt en karakteristisk Vedbæk-villa fra Vinkelvej (AB)

 

 

Birkerød – turen

Guider: Kim Sørensen og Søren P. Petersen

Lørdag den 26. april, kl. 14-17.

7,1 km med historier.

Mødested: Birkerød Station, forpladsen

Birkerødturen blev i 2021-23 udviklet i samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Rudersdal Museer, Birkerød Lokalhistoriske Forening og Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen.

Den samlede rute er 8,7 km. I 2021 og 2022 gik vi en del af ruten omkring Birkerød Kirke og Hovedgaden, På denne tur går vi de sidste 6,5 km.

Birkerød var fra gammel tid en typisk nordsjællandsk landsby. Men det ændrede sig med jernbanens ankomst i 1864. Landbruget trådte i baggrunden, og byen udviklede sig til en stationsby, hvor folk arbejdede og boede. I løbet af 1900-tallet blev Birkerød en forstad, da mange af byens borgere havde deres arbejde udenfor kommunen.

 Historiske steder på turen:

Birkerød St. Nordbanen blev indviet 8. juni 1864 under stor festivitas. Placeringen af stationen skyldtes damplokomotivernes behov for vand og manglende evne til at sætte i gang op ad bakke. Det sidste damptog kørte i 1968, hvor S-banen blev forlænget fra Holte til Hillerød.

Birkerød Sø Søen er i dag omkranset af villabebyggelse, stationen og kirkegården og tjener ikke længere et praktisk formål. Men tidligere har der været fiskeri af de såkaldte ”herrefisk” (på Christian 4´s tid), og den har tjent som blegdam til blegning af hørlærred. Det var også her, bønderne hentede vand og vandede deres kreaturer. I tiden omkring 1. verden-krig ophørte blegevirksomheden, og området omkring søen udviklede sig efterhånden til det nuværende villakvarter.

Skrivergården

Bleggården, som forfatteren Hans Ahlmann omdøbte til Skrivergården. Her lejede forfatteren Jacob Paludan sig ind i 1940erne. Og senere fulgte andre kunstnere.

Hestkøbgård

Hestkøbgård, er en gammel gård, der nævnes første gang i 1370. Hovedbygningen er bygget i 1700-talsstil, men er fra begyndelsen af 1900-årene, mens sidefløjene i bindingsværk er noget ældre. I 1965 købte kommunen ejendommen, og en stor del af jorden blev udstykket og bebygget. I 1967 rykkede Teknisk Forvaltning ind i hovedbygningen. En tid var der skulpturpark i de nærmeste omgivelser, men den blev siden opgivet. Med det ny rådhus i 1980 fraflyttede Teknisk Forvaltning gården, og der blev anlagt golfbane i området, og hovedbygningen fungerer som klubhus.

Bistrup med Nordvanggård

Oprindelig en selvstændig landsby med gadekær, gårde og gartnerier samt en smed og en købmand. I 1944 kom Birkerøds første kolonihaveområde til. I nyere tid er parcelhuskvarteret vokset sig større og sammen med Birkerød.

Bistrup Kirke

Opført i 1962-67 som selvbyggerkirke. Tegnet af den lokale arkitekt Tyge Arnfred.

Bistrup Hegn

Blev indhegnet og defineret som skov i slutningen af 1700-tallet og blev i forbindelse med Fredskovsforordningen 1805 fredskov.

Assistens og Søholm Kirkegård

Assistens kirkegård er fra 1864 og blev anlagt, da man manglede plads på Birkerød Kirkegård. Siden kom Søholm Kirkegård (ned mod søen) til i 1949, så de to kirkegårde danner et sammenhængende hele.

Arrangementet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig (maks. antal deltagere: 50 personer): Tilmelding via e-mail til sekretariat@histtop.dk fra 1. april kl. 10:00. Gratis adgang

Guiderne er medlemmer af bestyrelsen

Skrivergården 2021 (foto: Axel Bredsdorff)

 

 

Hvad Geelskov gemmer

- En udflugt i Geelskov v/ Søren P. Pedersen og Mogens Jonassen

Tirsdag den 13. maj, kl. 16-18

Mødested: P-pladsen på toppen af Geels Bakke

Indtil 1760erne var der ingen rationel skovdrift i Danmark. Skovene var efterhånden i en elendig forfatning, og noget måtte gøres.

I Tyskland var der i længere tid drevet rationel tømmerproduktion, og på foranledning af chefen for de kongelige skove, Carl Christian von Gram, blev Johan Georg von Langen (se maleriet) i 1763 hentet til Danmark for at rationalisere skovdriften. Geelsskov blev hans udgangspunkt.

Vi går en tur på ca. 2 timer i skoven. Vi ser Frederik 2´s kongevej, Frederiks 5`s kongevej med milepæl, vi ser oldtidens agre med skel-volde, hulveje, skålgrubesten fra bronzealderen, resterne af Holtekollen. Vi hører om skovrider Hans Christian Ulrichs skovdrift, herunder bøgeskoven.

Undervejs ser vi på nogle af de forskellige træarters karakteristika og hører lidt om jordbundsforholdene. Vi berører de seneste planer for såkaldt ”urørt skov”.

Turlederne er medlemmer af bestyrelsen. Turens længde 3,5 km.

Arrangementet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig (maks. antal deltagere: 50 personer): Tilmelding via e-mail til sekretariat@histtop.dk fra 27. april kl. 10:00.

 

Generalforsamling i selskabet

Tirsdag den 27. maj kl. 19:30 Søllerød Sognegård, Søllerødvej 29, Holte

Ifølge nugældende vedtægter skal generalforsamling finde sted så vidt muligt i maj måned. I år bliver generalforsamlingen lidt anderledes, da dagsordenen får et par ekstra punkter, der skyldes, at vi som forening/selskab har besluttet at dække et større geografisk område. Med nedlæggelsen af Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum og dettes sammenlægning med Rudersdal Arkiv, og med nedlæggelsen af Birkerød Lokalhistoriske Forening (begge opløsninger sket pr. 31/12 2023), har vi iværksat en proces, hvor vi ønsker at være den lokalhistoriske forening for hele den nuværende kommune, Rudersdal. Allerede i foråret 2024 besluttede vi i vores bestyrelse, at Søllerødbogen 2024 ville blive den sidste, og fremover skal årbogen betegnes ”Rudersdalbogen”. Denne beslutning blev efterfølgende vel modtaget af såvel Rudersdal Museer som kommunens Kultur– og Fritidsudvalg, der er bestyrelse for Rudersdal Museer.

I den lavpraktiske afdeling betyder det, at vores selskab skal have et nyt navn, måske også et nyt logo og måske en ny kommunikationsstrategi? Mere overordnet bliver udfordringen dog, at vores historiske fokus i stigende grad skal rettes mod hele kommunen og mod den tidligere Birkerød Kommune. Det opfatter vi ikke som et problem, men som en spændende opgave, der forhåbentlig kan mobilisere nye kræfter, nye initiativer til at gå i gang med at granske i vores lokale fortid også nord for den gamle amtsgrænse. Men vi er voldsomt bevidste om, at denne forandring ikke sker ”over night”. Al forandring tager tid, og derfor vil vi - ikke gå på kompromis på vores kvalitetskrav til artikler til Rudersdal-bogen - kun stå for lødige arrangementer, gerne med fælleskommunale eller (gamle) kommunespecifikke temaer - gøre hvad vi kan for at initiere Birkerød-ressourcer i vores arbejde.

Konkret skal vi have nye vedtægter (se de næste sider), og derfor må vi forvente, at vores dagsorden bliver anderledes. Den udsendes pr. mail til alle tilmeldt vores mail-service i marts. Axel Bredsdorff

 

Nye vedtægter?

Bestyrelsen har nedsat et arbejdsudvalg, der skal formulere et forslag til nye vedtægter, der fremlægges på generalforsamlingen i maj måned. Verner Hylby har studeret andre tilsvarende foreninger og er kommet med nedenstående udkast til vedtægter, der kan passe til den ny virke-lighed. Bestyrelsesmedlemmer har lavet enkelte rettelser i Verners

oplæg. Men hvis du mener noget, så send en mail til formand@histtop.dk, og dine synspunkter vil indgå i udvalgets arbej-de. Deadline er 15. februar - i denne omgang.

 

§1 Navn og hjemsted.

Stk. 1. Selskabets navn er Historisk-topografisk Selskab Rudersdal. Forkortet ”Histtop”

Stk. 2. Selskabets hjemsted er Rudersdal Kommune.

Stk. 3. Selskabet er medlem af Dansk Lokalhistorisk Forening.

 

§2 Formål.

Selskabet har til formål at udbrede kendskab til og vække interesse for Rudersdal-egnens historie, topografi og kulturelle forhold samt dermed beslægtede emner. Yderligere har selskabet til formål at støtte bestræbelser, som går ud på at bevare og udvikle, hvad der skønnes at have historisk og æstetisk værdi. Disse formål søges blandt andet opnået ved afholdelse af medlemsmøder, ekskursioner samt ved udgivelse af årbøger ”Rudersdalbogen” der fremsendes medlemmerne.

 

§3 Medlemskreds

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for selskabets formål.

Stk. 2. Indmeldelse sker på selskabets hjemmeside: histtop.dk Stk.

1. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af et regnskabsår.

Stk. 4. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent.

 

§4 Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst to ugers varsel ved mail til medlemmerne eller ved annoncering i den lokale dagspresse med angivelse af dagsorden.

Stk.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

 

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Godkendelse af budget
7. Valg af formand
8. Valg af indtil 6 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år) 9. Valg af to revisorer (for 2 år - 1 pr. år)
9. Eventuelt

 

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.

Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpel flerhed (én over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Hver husstand har én stemme.

 

§5 Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 20 medlemmer fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 3 uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.

Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

 

§6 Foreningens daglige ledelse

Stk. 1. Selskabets daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af kassereren og op til 11 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, så der hvert år vælges op til 6 medlemmer. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2. Bestyrelsen leder selskabet i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger kasserer, næstformand og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk. 5. Formanden - og i hans fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst seks medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.

 

§7 Økonomi, regnskab og revision

Stk. 1. Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.

Stk. 3. Selskabets regnskab føres af kassereren, der tillige fører selskabets medlemsregister.

Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen to valgte revisorer.

 

§8 Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1. Selskabet tegnes udadtil ved underskrift af formanden og kassereren i forening. Ved optagelse af lån tegnes selskabet af den samlede bestyrelse.

Stk.2. Der påhviler ikke selskabets medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler selskabet

 

§9 Vedtægtsændringer

Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

 

§10 Opløsning

Stk.1. Til opløsning af selskabet kræves beslutning på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af selskabets medlemmer er til stede. Er dette medlemstal ikke mødt, indkaldes en ekstraordinær generalforsamling, som da er beslutningsdygtig uanset antallet af mødte.

Stk. 2. Opløses selskabet, tilfalder dets arkivalier Historisk Arkiv (Rudersdal Museer), mens formuen anvendes til fremme af selskabets formål efter Rudersdal Museers bestemmelse.